Team Energi Fyn klar til fight.
Skrevet af team ledelsen d. April 14 2011 07:36:21
Første Post Cup afdeling står for døren, i Køge på søndag. ”Banen” er kridtet op, og det fynske cykelhold skal ud og kæmpe.
Mange medier har jo allerede valgt side, hvilket vi jo ikke kan gøre så meget ved. Vi kender også vores styrker og svagheder, ligesom vi kender Christina Watches styrker og svagheder. Dem har vi selvfølgelig tænkt os at

Udvidet nyhedstekst
Første Post Cup afdeling står for døren, i Køge på søndag. ”Banen” er kridtet op, og det fynske cykelhold skal ud og kæmpe.
Mange medier har jo allerede valgt side, hvilket vi jo ikke kan gøre så meget ved. Vi kender også vores styrker og svagheder, ligesom vi kender Christina Watches styrker og svagheder. Dem har vi selvfølgelig tænkt os at forsøge at udnytte.
Team Energi Fyn leverede i weekenden rigtig gode resultater, og det var de unge talenter der vidste tænder. Holdet er absolut talentudvikler, og rytterne vil fremad.
Trods deres gåpåmod og netop derfor er der også risiko for at vi kan falde sammen, men kun for at blive endnu stærkere.

DEM KOMMER VI TIL AT HØRE MERE TIL!
Hvem kan så byde ind med noget i den kommende weekend? Morten Øllegaard gjorde det rigtig godt i weekenden med to 2. pladser. Rasmus Sterobo vidste at farten er der, med en sejr på prologen. I det jyske vidste Søren Pugdahl, Jesper Hansen og Christian Haugaard klasse. Kørte to rigtig gode træningsløb, og tog ikke hensyn til sig selv, og selv om det er sjovt at vinde, var det vigtigste træningskilometerne i løbsfart.
Så har vi Nicolai Olesen, som er helt vildt tændt på at vise sin klasse, og dertil kommer vores dark horse, Morten Christiansen, som er bom stærk. Det er dog hans første rigtige sæson i A-klassen og med et stort felt er vi spændt på hvad han kan. Og så har vi sidste års bedste kort, Jakob Bering, som lige mangler lidt form, men han ved hvordan han skal klare sig i et stort felt, så han skal nok være med til at gøre en forskel. Så er der lige vores mest erfarne rytter, Glenn Bak, som jo skal være med til at styre tropperne.
Ja, som det kan ses har vi en rigtig god bredde, så har den ene ikke dagen, så er der andre til at tage over.
Om vi går efter at vinde? Nej vi går efter at gøre det allerbedste vi kan, og er ikke bange for konkurrencen.
Desværre har vi ikke Haugaard med, da han er udtaget til U23 landsholdet der har udenlandsaktivitet.